Kulturforståelse

Vi vil i denne uge fokusere på betydningen af at anerkende kultur i en professionel forstand. At acceptere, at vi mennesker alle kommer fra forskellige kulturer og denne ligger i os som en del af den, vi er. Vi kan som professionelle i vores virke som pædagoger derfor komme ud for at møde diverse kulturelle baggrunde i de mennesker, vi arbejder med, og vi er nødt til at kunne acceptere, at disse mennesker derfor givetvis er anderledes, end man selv er. Der opstår derfor ofte problematikker i det daglige pædagogiske arbejde, hvor man vil opleve et kulturmøde mellem pædagog/institution og borgeren. Vi vil nedenfor opstille et par af disse problemstillinger og forsøge at besvare disse.

·     Hvad kan det betyde for det pædagogiske arbejde, hvis institutionen og pædagogikken tager afsæt i forståelser af forskellige kulturer, der ikke kan rumme den kultur, som deltagerne (børn, unge, voksne, ældre) i denne praksis lever i?

• Hvis dette sker kan det være svært for pædagogen at være anerkendende og inkluderende. Vi “mister” barnet undervejs og det kan føle sig ekskluderet og bliver som følge af dette ikke dannet. Vi er i det pædagogiske arbejde nødt til at være accepterende over for de mennesker, vi arbejder med, og dette indebærer naturligt at kunne forstå og rumme deres kultur. En dårlig kommunikation og mindre forståelse kan medføre, at der ikke bliver dannet et godt samarbejde mellem forældre og pædagoger, hvilket kan medføre afstand imellem de to parter. Forældrenes negative holdning til institutionen kan påvirke barnet, så de får den samme holdning om institutionen og barnets trivsel påvirkes. 

Hvorfor medfører øget individualisering behovet for at høre til? 

• Behovet for at høre til bliver øget, fordi man ikke kun har brug for at stå alene og være ét individ, men også har brug for at være med i et fællesskab. Et fællesskab som giver en anerkendelse, accept og bekræftelse. Som flokdyr har vi mennesker behov for at “høre til” og hvis vi bliver mere og mere bevidste om os selv som individ, vil vi naturligt også føle en større trang til sideløbende at være med i fællesskaber. 

·    Hvilken rolle spiller de pædagogiske institutioner i forhold til, om de forskellige kulturer har mulighed for at blive udfoldet eller begrænset? 

• På institutionerne skal der gerne gives udtryk for, at der er plads til alle, så brugerne selv lærer at give plads til alle. Eksempelvis til muslimer, der ikke spiser svinekød, veganere osv. Det er institutionens opgave og pligt at fastsætte nogle rammer og et værdisæt, som folk kan agere efter - disse skal naturligt gerne være inkluderende og anerkendende. Når institutionen er accepterende overfor borgeren og dennes kulturbaggrund, medfører dette også en form for læring ift. borgeren, som ligeledes lærer at være accepterende overfor andre - her tænkes også uden for institutionens rammer. 

Dermed har institutionen en vigtig rolle i samfundet og det bør ses som en decideret samfundsopgave for disse at lære fra sig ift. kulturforståelse.

Vi kan derfor konkludere, at institutionerne har en vigtig rolle i samfundet og det bør ses som en decideret samfundsopgave for disse at lære fra sig ift. kulturforståelse. Institutionerne er essentiel i dannelsen af borgeren og er nødt til at være bevidst om dette ansvar.