Hvad er identitet?

I denne uge vil vi fokusere på begrebet identitet. Vi skrev i sidste uges blogindlæg omkring det menneskelige og pædagogiske periodiske system. I den forbindelse prøvede vi yderligere at fokusere på et begreb fra disse systemer – identitet - og efterfølgende gå lidt i dybden med dette.

Hvis man slår begrebet identitet op i Gyldendals leksikon, Den Store Danske, står der således:

”De træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. I denne betydning svarer begrebet på mange måder til 'personlighed' og 'karakter'.”

Man kan derfor ligeledes snakke om, at identitet udgør en form for “kerne” i vi mennesker. Noget, som vi alle indeholder, er grundlæggende for os og noget der differerer for hver enkelt. Man kan desuden snakke om flere identiteter i samme person, da vi mennesker ofte søger at tilpasse os i et vist omfang til de omgivelser, vi befinder os i. En dansk psykolog ved navn Carsten René Jørgensen (2008) har forsøgt at definere og danne overblik over disse forskellige identiteter eller identitetsniveauer, som han kalder det:

Vores måske mest grundlæggende identitetsniveau kaldes for jeg-identiteten og er som tidligere nævnt en form for ”kerne” i os. Hvordan man oplever sig selv, hvem man er, og den sammenhæng man føler, der er i ens liv – både i fortid, nutid og fremtid. Jørgensen skriver ydermere, at denne følelse af kerne i sig selv og sammenhæng og mening i ens liv er vigtig for ens psykiske sundhed. Omvendt vil man ofte se hos folk med personlighedsforstyrrelser, at denne følelse af sammenhæng og fornemmelse for ens ”jeg” og hvem man er, ikke er så stærk.

Andet niveau indeholder vores personlige identitet og er der vores bevidste værdier, holdninger, særtræk mm. er gemt. Hvordan man fører sit liv, om man vil, med eksempelvis livsstil, politisk overbevisning osv.

Den sociale identitet udgør tredje niveau og er beskrevet med de roller, man kan indtage i form af sociale fællesskaber/grupper. Eksempelvis giver arbejdet som frivillig i en organisation en form for social rolle og identitet.

Det sidste identitetsniveau kaldes for den kollektive identitet og den kommer sig af den rolle, man indtager i de større kollektive fællesskaber. Dette er eksempelvis den identitet, man får ved at være af en bestemt nationalitet, religion el. lign.

Holder man Goffman op i mod René Jørgensen, ligner Goffman også et fundament for nogle af Jørgensens teorier. Dog har Jørgensen været mere nuanceret, og lavet de yderligere grupper, der understøtter hans tankegang. Goffmans Front Stage, er nu indlemmet i både den sociale og kollektive identitet, mens Back Stage er hængt mere på Jeg og den personlige identitet.

Goffmans forståelse af identitet er nemlig bygget mere dramaturgisk op.

Han deler den som sagt op i front stage og back stage.

Om end det er i Front Stage eller i Back Stage er der en “setting”. Det kan være ved lægen, hvor man har en konsultation, eller på restauranten, hvor man bestiller maden fra en tjener.

Der vil også altid være personal front. Det er de manerer, vi har med hjemmefra, vores påklædning og det er vores sprog.

Front Stage er med andre ord den professionelle optræden i det offentlige rum. Du har en rolle, når du tager til lægen - du er patienten. Lægen har en anden rolle - han er den professionelle.

Med andre ord har vi altid en rolle, vi skal indgå i. Rollen er bestemt af de omkringliggende omgivelser, hvor du opfører dig, som andre forventer, du opfører dig. Rollen er altså forudbestemt, men din egen virkelighed er også med til at forklare din rolle. Du gør, som du tror, de mener, du skal gøre.

Når du kommer til Back Stage, kan du træde mere ud af din professionelle rolle, træde ind i din egen rolle og være meget mere afslappet.

Her er der også mulighed for at lave de ting, som du ikke tror, andre forventer af dig, og her kan du lave de ting, du ikke vil vise i offentligheden.

I dagligdagen spiller vi derfor rigtig mange roller. Og nogle gange kan man blive udfordret på sin rolle - det kan være, at du har dit barn med på en legeplads, og du pludselig kommer i en situation, hvor du ikke kan sidde og observere, men du nu skal virke i din forældrerolle foran alle de andre forældre, der er på legepladsen.

Vores opfattelse stemmer mere overens med Jørgensen. Fundamentet har i årevis været der, men “den opdaterede version” synes vi rammer bedre med vores (og måske det moderne samfunds) synspunkter.