Pædagogik i naturen?

På valgfaget Sport & Outdoor har vi mere og mere fået øjnene op for, hvor meget vi egentlig kan bruge naturen i det pædagogiske arbejde.
Vi har naturligvis vidst, at der er naturbørnehaver, og der er mange der tager på udflugter til skove og heder og oplever og udforsker naturen. 

Men man behøver langt fra tage væk fra sin daglige tilværelse for at opleve natur - heller ikke selvom det er en institution i byen. 

Vi lavede på 30 minutter vi tænkt øvelse med en fiktiv børnehave. De skulle kun bruge de blade, de kunne finde i nærheden.
Det er langt de fleste steder, det er muligt at finde blade, og specielt i vores situation, hvor det er vinter, og bladene er nede fra træerne og farver jorden gul og brun mange steder.

Vi satte øvelsen i SMTTE modellen, og her er "tiltaget". 

Skab en aktivitet hvor vi kan bruge matematikken - nærmere bestemt at måle.

Målgruppen er en børnehave, 3-5 år.

Børnene skal ud på legepladsen og finde blade.

Når de har fundet bladene, kan vi køre aktiviteten i forskellige retninger. Vi kan lægge dem op så de største ligger først og bliver mindre henad.

Vi kan også lave en opdeling af type af blade, så ahorn ligger sammen, bøg ligger sammen og så fremdeles.
De kan også inddeles i farve i stedet for type af blad.

Der kan således trænes rigtig mange forskellige ting. Der er noget med størrelse, hvad der størst, mindst, denne er større end denne.
Der er også forskel på bladene, så de lærer at skelne bladene fra hinanden ved at sammenligne dem med hinanden.

Hvis det skal være helt avanceret, kategoriseres de først, og derefter lægges de efter størrelse.

Hvis ikke motivationen er der, så kan der laves en leg ud af det. Det kan enten være som en konkurrence, hvor man skal finde det største eller mindste blad.
Det kan også være en rolleleg, hvor man skal købe et æble, men det kan kun købes for 5 blade der er større end børnenes hænder. På denne måde skal de hele tiden måle bladene med deres hånd, eller med de omkringliggende blade for at finde det største.

Hvis man ikke har en børnehave med træer, kan man finde sten, man kan bruge legoklodser, eller sådan set alle ting, der kan bruges til at måle og sammenligne med.

Sådan kan vi rigtig hurtigt skabe god øvelse, der nemt kan justeres i sværhedsgrad, og der kan ændres til at motivere børnene mere, hvis den bliver for kedelig.
Vi har inddraget naturen med bladene, og hvis man ønsker at lave den mere naturbaseret, kan man bl.a. snakke om hvilke træer bladene kommer fra og hvordan morfologien er.

Ved at inddrage matematik, skærper vi også deres logiske sans og forbereder dem på, at skulle lære regning i matematik i skolen. Selvom det ikke føles som matematik, når man inddeler blade efter størrelse, skal man stadig bruge sin matematiske sans, for at se hvilket blad, som har det største areal. Man skal kunne se sammenhæng i størrelser, ligesom man senere skal se sammenhæng i en talrække. Der kan nemlig drages mange paralleller fra matematik ind i dagligdagen selvom det for de fleste bare virker helt naturligt, og ikke har noget med matematik at gøre.

Det er rigtig spændende at komme udenfor og inddrage naturen, og det er helt sikkert noget, vi kan få rigtig meget gavn af, i vores virke som pædagoger fremadrettet.

Vores praktikvalg

I denne uges blogindlæg vil vi alle hver især kort beskrive, indenfor hvilket pædagogisk område, vi har valgt at søge 1. praktik og hvorfor vi har valgt netop denne retning.

Nanna:
Jeg har før min start på pædagoguddannelsen vidst, at det er social- og specialspecialiseringen jeg vil vælge, når vi kommer til at skal vælge retning.
Til trods for dette, har jeg alligevel valgt, at jeg i min første praktik vil prøve en vuggestue. Det er et godt stykke fra, hvad jeg har tænkt jeg gerne vil arbejde med, når jeg er færdig på pædagoguddannelsen.
Men dette valg har jeg taget fordi, jeg har tænkt, at et bredere bekendtskab med arbejde indenfor uddannelsen ikke ville gøre noget. Det er en god ide at få noget erfaring inden for andre områder end hvad jeg selv havde tænkt fra starten. Jeg har ingen erfaring inden for dette område. Så måske åbner det mine øjne for netop dette felt, eller måske bliver jeg bekræftet i, at det er den rigtige vej jeg har tænkt fra starten.

Huda:
Jeg har valgt at søge praktikplads i både fritidscentre og DUS-ordninger, da jeg ønsker at specalisere mig i skole- og fritidspædagogik senere hen i studiet. Jeg har førhen prøvet at være i praktik hos en børnehave og blev bekræftet i, at det ikke var et sted jeg hørte til. Det er releativt nyt, at pædagoger i endnu højere grad skal indgå i eller selv stå for aktiviteter i skoletiden og det vil være et udfordrende felt at bevæge sig i, men også spændende. Jeg vil gerne gøre en forskel for større børn og unge i skolen eller efter skolen i f.eks. SFO’er eller klubber og forhåbeligt være med til at bygge en bro mellem undervisningen og pædagogikken. 

Daniel:
Jeg har søgt praktikplads i børnehaveklasse eller DUS på en håndfuld skoler, da jeg brænder for at arbejde med denne aldersgruppe. Jeg arbejder til daglig med denne aldersgruppe ifm. studiejob, hvorfor jeg både har erfaring her med, men også er blevet bekræftet i, at det er denne vej, jeg gerne vil undersøge i praktikperioden. Mit studiejob har derfor vækket en interesse i mig for at undersøge skole-/fritidsområdet yderligere, og forhåbentlig blive klogere herpå. 
Det, jeg ser allermest frem til i praktikken, er, at få et indblik i den faglige dybde, der ligger i at være pædagog indenfor dette område - at få bygget på rent fagligt, og få større indblik ift. det jeg allerede kan og ved fra mit nuværende studiejob. Jeg kan især godt tænke mig at få indsigt i, hvordan man går til samarbejdet med forældre, det tværfaglige samarbejde lærere og pædagoger imellem, og hvordan man konkret håndterer utilpassede og "ikke skole parate" børn, og fremmer trivsel og læring hos disse.

Laura:
Ved starten af uddannelsen gik jeg med tanker om, at jeg i den anden ende skulle arbejde enten i en børnehave eller en vuggestue. Men efter studiestart er jeg blevet i tvivl om, hvilket speciale jeg vil vælge.
Da jeg allerede har arbejdet i en børnehave/vuggestue, har jeg valgt at søge en praktikplads i en DUS-ordning. Bl.a. for at prøve at arbejde med en anden aldersgruppe, men også for at at se om det kunne være noget for mig.
Social- specialspecialiseringen virker også som en spændende vej at gå og det er helt sikkert også en specialisering, som jeg overvejer at vælge. Derfor håber jeg, ved slutningen af praktikken, at jeg er blevet mere sikker på, hvilket speciale jeg vil vælge. 

Thomas:
Hele grunden til, jeg søgte ind som pædagog var, at komme til at arbejde med nogle unge, der ikke kunne sidde stille, og der havde brug for at blive aktiveret i løbet af dagen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at kunne tage en flok med i skoven - enten på mountainbike eller med løbeskoene på. 
Til min praktik var der ikke lige sådan et sted at finde, så jeg har i søgt og fået plads i på et Beskyttet Værksted. Det kommer til at handle om mennesker med kognitv funktionsnedsættelse i højere eller mindre grad. Jeg tror det bliver ekstremt lærerigt, at skulle arbejde med. Det bliver spændende at se, hvor mange ting jeg husker fra undervisning og hvor mange paralleller jeg kan drage der til. Specielt fordi, det er et felt jeg ikke har arbejdet med før. 

Front stage >< back stage

Vi vil i dette indlæg snakke lidt om Goffmans teatermetafor, som omhandler ‘front stage’ og ‘back stage’ og baseres på, at folk opfører sig på en bestemt måde alt efter hvilken situation, de befinder sig i - situationen kan omtales som en scene. Vi er altid på en scene, men den er hele tiden foranderlig. Vi kan sidde i et lokale og have en samtale, men kommer der så en ny person ind, så kan scenen skifte, fordi vi opfører os anderledes omkring nye mennesker. Vores frame forbliver den samme, men scenen skifter.

Som navnet antyder, så er Goffmans teatermetafor dramaturgisk baseret. Hvad end det er i front stage eller i back stage er der en frame. Det kan være ved lægen, hvor man har en konsultation, eller på restauranten, hvor man bestiller mad fra en tjener.

Front stage er med andre ord den professionelle optræden i det offentlige rum. Du har en rolle, når du tager til lægen - du er patienten. Lægen har en anden rolle - han er den professionelle. Med andre ord har vi altid en rolle, vi skal indgå i. Rollen er bestemt af de omkringliggende omgivelser, hvor du opfører dig, som andre forventer, du opfører dig. Rollen er altså forudbestemt, men din egen virkelighed er også med til at forklare din rolle. Du gør, som du tror, de mener, du skal gøre.

Når du kommer til back stage, kan du træde mere ud af din professionelle rolle, træde ind i din egen rolle og være meget mere afslappet. Her er der også mulighed for at lave de ting, som du ikke tror, andre forventer af dig, og her kan du lave de ting, du ikke vil vise i offentligheden.

Vi vil ud fra Goffmans teori lave en kort analyse af et videoklip fra TV-serien Klovn, hvor seriens to hovedpersoner, Casper og Frank, er til møde med Lars Løkke Rasmussen på dennes kontor.  

https://www.youtube.com/watch?v=2_igdZt1CN0 (Ca. 2 minutter inde i klippet)

Casper og Frank sidder inde på Lars Løkkes kontor, og snakker om numsesved. Selvom de er i et offentligt rum, er de backstage, hvor de kan have samtaler, man normalt ikke kan have i offentlige områder eller situationer. Man kan dog mærke på Casper, at det er grænseoverskridende for ham, da han ikke selv føler, han er backstage. Han er ude i et miljø, hvor man skal agere på en bestemt måde. Frank føler sig derimod mere naturlig og afslappet i situationen, hvorfor han befinder sig backstage, og derfor opfører sig tydeligt anderledes end Casper. Frank har i situationen ikke noget filter, siger, hvad der falder ham ind, og snakker om emner, man normalt vil holde i back stage.

I næste scene kommer Lars Løkke ind, og Frank befinder sig stadig back stage. Frank laver herefter en kommunikation, idet han taler om numsesved, og han taler herved ud fra back stage i en situation, som måske burde være front stage. Casper påtager sig i situationen en selvmodsigende rolle, da han syntes, det er upassende at snakke om dette emne foran Lars Løkke. Han idealiserer sin rolle således, at han fremtræder på en måde, som han forestiller sig, Lars Løkke vil finde passende. Han prøver derfor at kontrollere de indtryk, de andre får af ham, ved at benægte at han selv har numsesved, selvom han netop har fortalt Frank det modsatte.
Casper ved, at han skal have en bestemt adfærd i et bestemt område, hvorimod Frank slet ikke har en situationsfornemmelse. Frank afviger fra det sociale rollespil og de normer for hvordan man skal optræde i en given situation. Denne afvigelse fra Franks side er med til at gøre hele situationen pinlig og akavet, om man vil, da denne ikke er forventelig i den givne kontekst.

Man kan konkludere at begreberne front stage, back stage og frame/scene er meget væsentlige ift. menneskers daglige gøren og laden. Alle de situationer og interaktioner, vi befinder os i, sætter os hele tiden i diverse frames, hvor vi skal agere enten ud fra vores front stage eller back stage. Det kan derfor skabe nogle problematiske situationer for os, hvis vi ligesom Frank i klippet ikke formår at navigere dette sociale spil rigtigt.  

Den mandlige pædagog

I denne uges blogindlæg vil vi fokusere på mandlige pædagoger i daginstitutioner, og hvordan vi er blevet mere kropsforskrækkede og lever mere i frygt for at beskytte os selv og børnene.

Denne frygt skaber desværre forbud i landets daginstitutioner, hvilket betyder, at pædagogerne bliver mere og mere begrænsede i deres mulighed for at handle fagligt. Det bevirker, at vi ikke er i stand til at udføre vores job på bedste vis, men derimod udelukkende ud fra de præmisser, vi har stillet op ud af frygt.

Case: Den mandlige pædagog

I børnehaven Søstjernen er Matilde på 4 år faldet og har slået hovedet. Hun kommer grædende hen til pædagogen Johan og vil gerne trøstes. Når hun er derhjemme, er hun vant til at sidde på fars skød, mens han puster på stedet, hun har slået sig, giver et kys, og så er det hele godt igen.

I børnehaven har de en politik om, at børn ikke må sidde på pædagogernes skød.

Johan er ikke i stand til at give Matilde den omsorg, hun ønsker at få af ham, så Johan har ikke mulighed for at trøste Matilde. Johan vælger alligevel at trøste Matilde på skødet, selvom han kender til børnehavens politik. Matilde bliver glad igen og løber derefter ud og leger.

• Hvad opstår sådanne institutions politikker på baggrund af? Hvad ville du selv have gjort, hvis du stod i samme situation? Var det rigtigt eller forkert af Johan?

Johan bliver i denne situation udsat for et dilemma, da han i situationen skal vælge mellem hans forpligtelse som medarbejder til at overholde institutionens regler - noget, som han selv har sagt ja til ved ansættelse - eller om han skal vælge at følge hans egen morale og mavefornemmelse, som fortæller ham, at han skal tage Matilde på skødet, da det tydeligt er denne nære form for omsorg, hun har brug for i situationen.  

Vi er i gruppen helt enige med Johan. Vi vil også have taget barnet op på skødet, fordi vi har barnets sundhed og trivsel som førsteprioritet. Hvis ikke barnet oplever at få omsorg og nærvær, kan det være med til at hæmme barnets udvikling, og det kan medføre dårligt selvværd. Hvis barnet ikke bliver anerkendt for, at det har ondt, og bliver ignoreret, eller ikke bliver trøstet med omsorg, vil barnet naturligt lukke ned for behovet. Barnet kan derfor lukke sig mere ind i sig selv for at søge sin egen trøstelse. Det er et faresignal, der kan føre til vanskeligheder senere i livet, fordi det kan føre til mangel på empati. Det kan betyde, at de sociale færdigheder ikke bliver tilstrækkeligt udviklet - og det er ofte en stor hæmsko i samfundet, der bliver mere og mere socialt anlagt.

Selve politikken er opstået på baggrund af frygt. Mænd er i mange år blevet set som potentielle krænkere. Det kan komme af flere ting - blandt andet på baggrund af biologisk syn på kønnet, hvor mændene har været mere drevet af lyster end kvinder. Det kan ligeledes være fordi, der er en forestilling om, at pædofili hører mændene til, og ikke har noget med kvinder at gøre. En påstand kunne også være, at det er de færreste der har billedet af en kvinde i hovedet, når de hører ordet pædofil. Der har også i mange år været en idé om, at det er mændene, der har størst sexlyst, men den er ikke så udbredt mere. Den idé kan dog stadig sidde fast i nogle, og det kan give anledning til at tro, at når Johan trøster Matilde ved at tage hende på skødet, så er der en seksuel undertone fra Johans side.

Matildes opfattelse af at blive trøstet er, at hun har brug for nærvær, omsorg og kropskontakt. Selvom de ting kan opfattes som seksuelle i en voksen sammenhæng, har det intet med det at gøre i denne sammenhæng.

Vi finder det kritisabelt, at man fra samfundets side er nået dertil, hvor man opsætter regler og politikker for, hvordan børn og pædagoger er omkring hinanden, og at man overhovedet finder dette nødvendigt i så høj grad. Dette hæmmer på rigtig mange måder pædagogerne i deres arbejde, og vil ydermere “skade” børnene i det daglige og på sigt forringe deres dannelsesproces. Vi fjerner i kraft af disse restriktive politikker meget tryghed og omsorg fra institutionerne og i relationerne mellem børnene og de voksne, så alle bliver derved tabere i denne diskussion.