Nanna:
Jeg har før min start på pædagoguddannelsen vidst, at det er social- og specialspecialiseringen jeg vil vælge, når vi kommer til at skal vælge retning.
Til trods for dette, har jeg alligevel valgt, at jeg i min første praktik vil prøve en vuggestue. Det er et godt stykke fra, hvad jeg har tænkt jeg gerne vil arbejde med, når jeg er færdig på pædagoguddannelsen.
Men dette valg har jeg taget fordi, jeg har tænkt, at et bredere bekendtskab med arbejde indenfor uddannelsen ikke ville gøre noget. Det er en god ide at få noget erfaring inden for andre områder end hvad jeg selv havde tænkt fra starten. Jeg har ingen erfaring inden for dette område. Så måske åbner det mine øjne for netop dette felt, eller måske bliver jeg bekræftet i, at det er den rigtige vej jeg har tænkt fra starten.
Huda:
Jeg har valgt at søge praktikplads i både fritidscentre og DUS-ordninger, da jeg ønsker at specalisere mig i skole- og fritidspædagogik senere hen i studiet. Jeg har førhen prøvet at være i praktik hos en børnehave og blev bekræftet i, at det ikke var et sted jeg hørte til. Det er releativt nyt, at pædagoger i endnu højere grad skal indgå i eller selv stå for aktiviteter i skoletiden og det vil være et udfordrende felt at bevæge sig i, men også spændende. Jeg vil gerne gøre en forskel for større børn og unge i skolen eller efter skolen i f.eks. SFO’er eller klubber og forhåbeligt være med til at bygge en bro mellem undervisningen og pædagogikken.
Daniel:
Jeg har søgt praktikplads i børnehaveklasse eller DUS på en håndfuld skoler, da jeg brænder for at arbejde med denne aldersgruppe. Jeg arbejder til daglig med denne aldersgruppe ifm. studiejob, hvorfor jeg både har erfaring her med, men også er blevet bekræftet i, at det er denne vej, jeg gerne vil undersøge i praktikperioden. Mit studiejob har derfor vækket en interesse i mig for at undersøge skole-/fritidsområdet yderligere, og forhåbentlig blive klogere herpå.
Det, jeg ser allermest frem til i praktikken, er, at få et indblik i den faglige dybde, der ligger i at være pædagog indenfor dette område - at få bygget på rent fagligt, og få større indblik ift. det jeg allerede kan og ved fra mit nuværende studiejob. Jeg kan især godt tænke mig at få indsigt i, hvordan man går til samarbejdet med forældre, det tværfaglige samarbejde lærere og pædagoger imellem, og hvordan man konkret håndterer utilpassede og "ikke skole parate" børn, og fremmer trivsel og læring hos disse.
Laura:
Ved starten af uddannelsen gik jeg med tanker om, at jeg i den anden ende skulle arbejde enten i en børnehave eller en vuggestue. Men efter studiestart er jeg blevet i tvivl om, hvilket speciale jeg vil vælge.
Da jeg allerede har arbejdet i en børnehave/vuggestue, har jeg valgt at søge en praktikplads i en DUS-ordning. Bl.a. for at prøve at arbejde med en anden aldersgruppe, men også for at at se om det kunne være noget for mig.
Social- specialspecialiseringen virker også som en spændende vej at gå og det er helt sikkert også en specialisering, som jeg overvejer at vælge. Derfor håber jeg, ved slutningen af praktikken, at jeg er blevet mere sikker på, hvilket speciale jeg vil vælge.
Thomas:
Hele grunden til, jeg søgte ind som pædagog var, at komme til at arbejde med nogle unge, der ikke kunne sidde stille, og der havde brug for at blive aktiveret i løbet af dagen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at kunne tage en flok med i skoven - enten på mountainbike eller med løbeskoene på.
Til min praktik var der ikke lige sådan et sted at finde, så jeg har i søgt og fået plads i på et Beskyttet Værksted. Det kommer til at handle om mennesker med kognitv funktionsnedsættelse i højere eller mindre grad. Jeg tror det bliver ekstremt lærerigt, at skulle arbejde med. Det bliver spændende at se, hvor mange ting jeg husker fra undervisning og hvor mange paralleller jeg kan drage der til. Specielt fordi, det er et felt jeg ikke har arbejdet med før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar