I denne uges blogindlæg
vil vi fokusere på mandlige pædagoger i daginstitutioner, og hvordan vi er
blevet mere kropsforskrækkede og lever mere i frygt for at beskytte os selv og
børnene.
Denne frygt skaber
desværre forbud i landets daginstitutioner, hvilket betyder, at pædagogerne
bliver mere og mere begrænsede i deres mulighed for at handle fagligt. Det
bevirker, at vi ikke er i stand til at udføre vores job på bedste vis, men
derimod udelukkende ud fra de præmisser, vi har stillet op ud af frygt.
Case: Den mandlige
pædagog
I børnehaven Søstjernen
er Matilde på 4 år faldet og har slået hovedet. Hun kommer grædende hen til
pædagogen Johan og vil gerne trøstes. Når hun er derhjemme, er hun vant til at
sidde på fars skød, mens han puster på stedet, hun har slået sig, giver et kys,
og så er det hele godt igen.
I børnehaven har de en
politik om, at børn ikke må sidde på pædagogernes skød.
Johan er ikke i stand
til at give Matilde den omsorg, hun ønsker at få af ham, så Johan har ikke
mulighed for at trøste Matilde. Johan vælger alligevel at trøste Matilde på
skødet, selvom han kender til børnehavens politik. Matilde bliver glad igen og
løber derefter ud og leger.
- Hvad opstår sådanne institutions politikker på baggrund af? Hvad ville du selv have gjort, hvis du stod i samme situation? Var det rigtigt eller forkert af Johan?
Johan bliver i denne
situation udsat for et dilemma, da han i situationen skal vælge mellem hans
forpligtelse som medarbejder til at overholde institutionens regler - noget,
som han selv har sagt ja til ved ansættelse - eller om han skal vælge at følge
hans egen morale og mavefornemmelse, som fortæller ham, at han skal tage
Matilde på skødet, da det tydeligt er denne nære form for omsorg, hun har brug
for i situationen.
Vi er i gruppen helt
enige med Johan. Vi vil også have taget barnet op på skødet, fordi vi har
barnets sundhed og trivsel som førsteprioritet. Hvis ikke barnet oplever at få
omsorg og nærvær, kan det være med til at hæmme barnets udvikling, og det kan
medføre dårligt selvværd. Hvis barnet ikke bliver anerkendt for, at det har
ondt, og bliver ignoreret, eller ikke bliver trøstet med omsorg, vil barnet
naturligt lukke ned for behovet. Barnet kan derfor lukke sig mere ind i sig
selv for at søge sin egen trøstelse. Det er et faresignal, der kan føre til
vanskeligheder senere i livet, fordi det kan føre til mangel på empati. Det kan
betyde, at de sociale færdigheder ikke bliver tilstrækkeligt udviklet - og det
er ofte en stor hæmsko i samfundet, der bliver mere og mere socialt anlagt.
Selve politikken er
opstået på baggrund af frygt. Mænd er i mange år blevet set som potentielle
krænkere. Det kan komme af flere ting - blandt andet på baggrund af biologisk
syn på kønnet, hvor mændene har været mere drevet af lyster end kvinder. Det
kan ligeledes være fordi, der er en forestilling om, at pædofili hører mændene
til, og ikke har noget med kvinder at gøre. En påstand kunne også være, at det
er de færreste der har billedet af en kvinde i hovedet, når de hører ordet
pædofil. Der har også i mange år været en idé om, at det er mændene, der har
størst sexlyst, men den er ikke så udbredt mere. Den idé kan dog stadig sidde
fast i nogle, og det kan give anledning til at tro, at når Johan trøster Matilde
ved at tage hende på skødet, så er der en seksuel undertone fra Johans side.
Matildes opfattelse af
at blive trøstet er, at hun har brug for nærvær, omsorg og kropskontakt. Selvom
de ting kan opfattes som seksuelle i en voksen sammenhæng, har det intet med
det at gøre i denne sammenhæng.
Vi finder det
kritisabelt, at man fra samfundets side er nået dertil, hvor man opsætter
regler og politikker for, hvordan børn og pædagoger er omkring hinanden, og at
man overhovedet finder dette nødvendigt i så høj grad. Dette hæmmer på rigtig
mange måder pædagogerne i deres arbejde, og vil ydermere “skade” børnene i det
daglige og på sigt forringe deres dannelsesproces. Vi fjerner i kraft af disse
restriktive politikker meget tryghed og omsorg fra institutionerne og i
relationerne mellem børnene og de voksne, så alle bliver derved tabere i denne
diskussion.
Tak fordi vi måtte læse med.
SvarSletSpændende blogindlæg med relevante pointer i forhold til emnet.
Har i overvejet at få noget teori ind over?
Evt. om omsorgssvigt?
Med venlig hilsen
Gruppe 4B