Den mandlige pædagog

I denne uges blogindlæg vil vi fokusere på mandlige pædagoger i daginstitutioner, og hvordan vi er blevet mere kropsforskrækkede og lever mere i frygt for at beskytte os selv og børnene.

Denne frygt skaber desværre forbud i landets daginstitutioner, hvilket betyder, at pædagogerne bliver mere og mere begrænsede i deres mulighed for at handle fagligt. Det bevirker, at vi ikke er i stand til at udføre vores job på bedste vis, men derimod udelukkende ud fra de præmisser, vi har stillet op ud af frygt.

Case: Den mandlige pædagog

I børnehaven Søstjernen er Matilde på 4 år faldet og har slået hovedet. Hun kommer grædende hen til pædagogen Johan og vil gerne trøstes. Når hun er derhjemme, er hun vant til at sidde på fars skød, mens han puster på stedet, hun har slået sig, giver et kys, og så er det hele godt igen.

I børnehaven har de en politik om, at børn ikke må sidde på pædagogernes skød.

Johan er ikke i stand til at give Matilde den omsorg, hun ønsker at få af ham, så Johan har ikke mulighed for at trøste Matilde. Johan vælger alligevel at trøste Matilde på skødet, selvom han kender til børnehavens politik. Matilde bliver glad igen og løber derefter ud og leger.

• Hvad opstår sådanne institutions politikker på baggrund af? Hvad ville du selv have gjort, hvis du stod i samme situation? Var det rigtigt eller forkert af Johan?

Johan bliver i denne situation udsat for et dilemma, da han i situationen skal vælge mellem hans forpligtelse som medarbejder til at overholde institutionens regler - noget, som han selv har sagt ja til ved ansættelse - eller om han skal vælge at følge hans egen morale og mavefornemmelse, som fortæller ham, at han skal tage Matilde på skødet, da det tydeligt er denne nære form for omsorg, hun har brug for i situationen.  

Vi er i gruppen helt enige med Johan. Vi vil også have taget barnet op på skødet, fordi vi har barnets sundhed og trivsel som førsteprioritet. Hvis ikke barnet oplever at få omsorg og nærvær, kan det være med til at hæmme barnets udvikling, og det kan medføre dårligt selvværd. Hvis barnet ikke bliver anerkendt for, at det har ondt, og bliver ignoreret, eller ikke bliver trøstet med omsorg, vil barnet naturligt lukke ned for behovet. Barnet kan derfor lukke sig mere ind i sig selv for at søge sin egen trøstelse. Det er et faresignal, der kan føre til vanskeligheder senere i livet, fordi det kan føre til mangel på empati. Det kan betyde, at de sociale færdigheder ikke bliver tilstrækkeligt udviklet - og det er ofte en stor hæmsko i samfundet, der bliver mere og mere socialt anlagt.

Selve politikken er opstået på baggrund af frygt. Mænd er i mange år blevet set som potentielle krænkere. Det kan komme af flere ting - blandt andet på baggrund af biologisk syn på kønnet, hvor mændene har været mere drevet af lyster end kvinder. Det kan ligeledes være fordi, der er en forestilling om, at pædofili hører mændene til, og ikke har noget med kvinder at gøre. En påstand kunne også være, at det er de færreste der har billedet af en kvinde i hovedet, når de hører ordet pædofil. Der har også i mange år været en idé om, at det er mændene, der har størst sexlyst, men den er ikke så udbredt mere. Den idé kan dog stadig sidde fast i nogle, og det kan give anledning til at tro, at når Johan trøster Matilde ved at tage hende på skødet, så er der en seksuel undertone fra Johans side.

Matildes opfattelse af at blive trøstet er, at hun har brug for nærvær, omsorg og kropskontakt. Selvom de ting kan opfattes som seksuelle i en voksen sammenhæng, har det intet med det at gøre i denne sammenhæng.

Vi finder det kritisabelt, at man fra samfundets side er nået dertil, hvor man opsætter regler og politikker for, hvordan børn og pædagoger er omkring hinanden, og at man overhovedet finder dette nødvendigt i så høj grad. Dette hæmmer på rigtig mange måder pædagogerne i deres arbejde, og vil ydermere “skade” børnene i det daglige og på sigt forringe deres dannelsesproces. Vi fjerner i kraft af disse restriktive politikker meget tryghed og omsorg fra institutionerne og i relationerne mellem børnene og de voksne, så alle bliver derved tabere i denne diskussion.