torsdag den 6. september 2018

Hvem er vi?

Thomas: 27 år gammel og fra Aalborg

Jeg hedder Thomas, og jeg er lige startet på pædagoguddannelsen i Aalborg d. 3/9-18.

Tidligere har jeg en HTX uddannelse, jeg har aftjent min værnepligt og senerehen været befalingsmand i Beredskabsstyrelsen, hvor jeg har fundet interessen til at arbejde med pædagogik.
Dog har jeg også været en tur forbi en cykelbutik hvor jeg har arbejdet 3 år, før jeg startede her.

Nu sidder jeg så her, og glæder mig rigtig meget til, hvad uddannelsen bringer mig!

Daniel: 27 år gammel og fra Aalborg.

Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper på Gl. Hasseris Skole, hvor jeg stadig er tilknyttet deres 0. klasser. Ydermere har jeg gennem fem år været frivillig fodboldtræner for drenge i alderen 8-15 år.
Årene med pædagogisk arbejde har bekræftet mig i, at jeg brænder for at arbejde omkring og med mennesker, og dette uanset alder og udgangspunkt. Jeg håber, at uddannelsen giver mig en masse faglig viden og dertilhørende kompetencer, og at jeg får udforsket det pædagogiske fag.

Huda:

Jeg hedder Huda og er 24 år gammel.
I min fritid er jeg en frivilligmedarbejder i en ungdomsforening ved navn GDA, en nødhjælpsorganisation ved navn SRT og hos Red Barnet Ungdom. Til hverdag studerer jeg til pædagog i UCN, Aalborg.

Det var via frivilligarbejde med børn og unge, at jeg vidste, at pædagogstudiet var noget for mig!

Laura: 22 år gammel og fra Aalborg

Hej, jeg hedder laura og er en glad og frisk pige på 22 år.
Tidligere har jeg gået på Aalborg katedralskole og har derefter arbejdet i vuggestue og børnehave i 1,5 år. Derigennem har jeg fået en interesse for det pædagogiske felt og er derfor startet på pædagoguddannelsen.

Jeg glæder mig meget til at se, hvad de næste 3,5 år bringer! 


Nanna:

Jeg hedder Nanna, og er 22 år gammel. Jeg har gået på Hhx, og har derefter haft tre år, hvor jeg har arbejdet som handicaphjælper. Jeg har arbejdet som personlig handicaphjælper i private hjem, hvilket også har ført til mit valg af uddannelse. Jeg har altid haft stor interesse i, at arbejde med og hjælpe mennesker, og glæder mig derfor til, at se hvad de næste 3,5 år bringer.  




1 kommentar:

  1. Rart at møde jer :) gælder mig til at se, hvad i får lagt op på bloggen!

    SvarSlet